
BEHANDLING AF FOR LAVT STOFSKIFTE HOS HUNDE
Behandling af hunde der er diagnosticeret med for lavt stofskifte, sker med et tilskud af hormonet T4 (thyroxin) som tablet eller dråber. og dyrlægen tager flere faktorer med i betragtning når hun skal bestemme den indledende dosering. De vigtigste faktorer er:
ALDER
Yngre hunde bruger masser af energi til at vokse, lære og lege, omvendt behøver ældre hunde knap så meget energi da de ikke længere vokser og tumler som i hvalpetiden. Thyroxin dosering skal justeres så de passer til disse forskellige behov, og en ung hund har derfor typisk behov for en højere dosis end en voksen hund.
VÆGT
Dosering af thyroxin tilskuddet afhænger bl.a af hundens vægt, og her er det vigtigt at huske at dosering bør være baseret på en hunds OPTIMALE vægt, ikke hans faktiske vægt. Hvis din hund er overvægtig, vil I få hjælp fra thyroxin supplementet, da hans stofskifte vil øges. Dette sammen med den rigtige kost og et godt aktivitets niveau, vil hurtigt få de overflødige kilo til at forsvinde.
RACE
En hunds race er en vigtig faktor ved fastlæggelse af den korrekte dosis thyroxin supplement. Da mindre racer har hurtigere stofskifte end store racer, kræver de mere energi pr. kg. kropsvægt. Derfor vil en Yorkie og en Skt Bernhardshund på samme alder og med ens T3 og T4 hormon niveauer skulle have forskellig dosis pr. kilo de vejer.
LIVSSTIL
Hvis du dagligt tager hunden med på løbetur og har børn, der også gerne vil lege med hende, så har hun brug for en masse energi, og hendes dosis skal sættes derefter. Omvendt, hvis du og din hund lever et stille og roligt liv sammen, har hun et mere moderat energibehov -og igen skal dosis afstemmes efter dette. Sørg for at fortælle din dyrlæge om jeres livsstil, så hun kan tage højde for det når hun skal fastlægge den korrekte dosis.
TEGN PÅ OVERDOSIS
Det er vigtigt at din hund får den korrekte dosering ud fra de ovenfor beskrevne betingelser, da for høj dosis kan føre til thyreotoksikose (thyroxin overdosering). Tegn på thyreotoksikose omfatter: • Rastløshed • Pusten • Overdreven tørst Hvis din hund viser nogle af disse tegn skal du kontakte dyrlægen
OPFØLGNING PÅ BEHANDLINGEN

VIGTIGT!
Thyroxin skal gives 2 gange dagligt, for at opretholde et jævnt hormon niveau. Thyroxin binder sig til calcium og soja, så medicinen skal gives adskilt fra måltider (1 time før eller 3 timer efter), ellers er der risiko for at hunden ikke optager medicinen godt nok i kroppen. Hvis du er nød til at kamouflere medicinen i en godbid for at få hunden til at spise den, så undgå kød eller ost. Brug grøntsager eller en lille smule peanutsmør i stedet.